Vi kommer lige tilbage til overskriften senere. For i går var jo min sidste dag i min højtelskede vuggestue. Jeg havde en rigtig god dag, men kunne godt mærke at jeg undertrykkede mine følelser lidt. Det var rigtig hårdt at skulle sige farvel til børnene og deres familier, men jeg reagerede slet ikke så kraftigt, som jeg havde forventet. Der var dog en af forældrene, der selv begyndte at græde, og der skulle jeg godt nok kæmpe for at holde tårerne tilbage (puha, de maser sig også på nu!). Som I kan se på billedet, fik jeg en masse dejlige gaver både af mine kolleger og af nogle af forældrene. Jeg fik en te-kugle(?!) med tilhørende te, noget bornholmsk lakrids, fine Magasin-flødeboller (desværre kan jeg ikke lide flødeboller, men det er jo tanken der tæller), en kalender og en notesbog af forældrene. Af mine kolleger fik jeg to sangbøger, som jeg blev rigtig glad for. Måske ikke nogle jeg får brugt så meget lige med det samme, men de skal nok komme mig til gode :) Jeg fik også to mapper med en masse billeder af ungerne og en masse af deres tegninger. Den har jeg godt nok også fået kigget igennem nogle gange allerede - jeg savner dem allerede helt vildt!

Efter vuggestue-afslutningen gik turen videre ud til min søster, hvor jeg igen skulle sige farvel. Hun er nemlig taget afsted til Grønland, så jeg ser hende ikke i mindst et halvt år. Også her klarede jeg den uden de store flæbescener - igen slet ikke hvad jeg havde regnet med. Da vi havde sagt farvel, tog jeg videre ind til byen, hvor jeg skulle mødes med mine kolleger fra Fætter BR. Vi skulle i biografen og se Toy Story 3 i 3D. Den var rigtig rigtig sjov og kan varmt anbefales! Jeg var dog lidt skuffet over, hvor lidt 3D-effekterne blev brugt i forhold til at det var en animeret film. Men på den anden side passede det mig meget godt, for mine øjne kan ikke rigtigt finde ud af det.

Nå. Nu når vi så til dagen i dag, hvor jeg har startet et nyt kapitel i mit liv. Nu er jeg nemlig pædagogstuderende. Men jeg har altså bare rigtig svært ved forandringer, og ved slet ikke rigtigt hvad jeg skal gøre af mig selv efter i dag. Bare da jeg mødte op og fik udleveret et orange skilt med mit navn på, havde jeg lyst til at sætte mig ned og tude. (Jeg har et ret autistisk forhold til farver, og orange er min haaaaadefarve!) Bagefter fandt jeg ud af, at jeg er kommet på hold med en jeg kender fra vuggestuen. Desværre er det en, jeg virkelig ikke kan lide, så det var endnu en ulempe. Der skete nu også gode ting; blandt andet vandt mit hold det store orienterings-/opgaveløb, som tutorerne havde arrangeret. Så nu har vi en fordel til gode til rusturen i oktober.

Jeg lyder nok ret negativ omkring det, og jeg må indrømme, at jeg heller ikke er super lykkelig lige nu. Da jeg kom hjem, kom alle følelserne fra i går også frem, så der tog jeg mig lige en ordentlig tudetur. Men jeg har dog stadig mod på at tage derud igen i morgen, og jeg vil prøve at være åben og imødekommende, selvom jeg synes det er svært. Jeg er i øvrigt også den yngste på mit hold - er det ikke vildt? Jeg havde troet, at 22 år ville være nogenlunde gennemsnittet, men alle de andre er 24+. Det burde nu nok ikke blive det største problem, det betyder jo ikke så meget i denne her alder alligevel.

I morgen får jeg også endnu en udfordring på skolen; vi skal nemlig fotograferes! Det er altså bare det værste, jeg ved! Så kryds fingre for at jeg ikke kommer til at se alt for dum ud på mit billede!

Puha, det blev en lang blog.. Men jeg havde lige brug for at komme ud med en masse, og det er jo blandt andet dét min blog er til for :) Tak, hvis du har læst med.

Ja, egentlig er det jo først i morgen, men i hvert fald er det nu blevet tid til, at jeg skal have min sidste arbejdsdag i vuggestuen i morgen. Jeg skal jo starte på pædagogseminariet på onsdag, så nu kan jeg altså ikke trække den længere.

Jeg er ret spændt på, hvad dagen i morgen bringer.. Kan forestille mig, at der nok bliver brugt en kleenex eller to i løbet af dagen for mit vedkommende! Jeg har jo virkelig knyttet mig til de unger, og det er lige før at jeg ville arbejde der gratis - så glad er jeg for at være der! Og jeg synes, det er enormt svært at skulle gå fra noget, der er SÅ godt, til noget, der er fuldstændig usikkert. Men samtidig ved jeg også, at det er det rigtige, jeg gør. Jeg er klar til at komme i gang nu, og ved at arbejde i vuggestuen har jeg lært, at det er noget, jeg virkelig brænder for. Så skal man også gøre det rigtigt, og derfor dur det ikke, at jeg bare fortsætter som pædagogmedhjælper. Så selvom det er enoooormt svært, er det også det eneste rigtige.

I øvrigt kan jeg også fortælle jer, at det er helt vildt dyrt at stoppe! Der skal jo deles slik ud, og det er altså et kæmpe hus, jeg arbejder i. Derudover skal børnene jo også have lidt lækkert, så jeg har købt fignestænger ind i store mængder. Til sidst har jeg også købt en sangbog til min stue, så jeg er vist efterhånden oppe på den forkerte side af de 500 kroner! Godt man kun stopper en gang :)

Anyway.. Ønsk mig held og lykke til i morgen! Jeg håber, jeg kan klare mig igennem dagen uden at bryde fuldstændig sammen :)

Puha, det er dyrt at løbe ærinder! I dag har jeg betalt:

- 389 kroner for at få repareret gearet på min cykel

- 120 kroner for et penalhus (er det bare mig, eller er det helt vildt så dyrt sådan noget er?! Og det er altså bare et helt almindeligt kedeligt sort et!)

- 700-something kroner i H&M (Altså, de kan da ikke bare have så mange fine ting, når jeg baaaare lige skulle have en bluse?!)

Plus at jeg også har handlet almindelige hverdagsting for en formue i Føtex. Det er virkelig godt, at jeg snart får løn! Og en god en af slagsen! Jeg får nemlig udbetalt min 6. ferieuge for både 2009 og 2010, og så starter jeg jo også på SU, så jeg får faktisk udbetalt over 20.000. Så lyder det dér SU-liv jo slet ikke så slemt, vel?

I morgen holder jeg en lille SingStar-aften med min søster og nogle af vores venner (forhåbentlig kommer Stina!:D), så her til aften står den på lidt oprydning, så her er nogenlunde pænt til i morgen. Jeg har droppet rengøringen, for.. Det gad jeg ikke. "Hvorfor har du ikke bare klaret det lidt tidligere?", spørger I måske. Jo, ser I, jeg har været med ovennævnte søster ude hos vores far i dag, hvor vi skulle hjælpe ham med lidt forskellige ting (klippe hans hår, rydde ud i hans skab osv.) mod at han serverede sin fantastiske spaghetti - åååårhm, det var godt!

Nu vil jeg skrue højt op for musikken og varme sangstemmen op til i morgen, mens jeg rydder op!

(P.S.: I dag er det faktisk min og min kærestes 4-års-dag. Vi har dog besluttet ikke rigtigt at gøre noget ud af det, eftersom vi på skift har været på arbejde hele dagen - han er stadig ikke kommet hjem - og vi har ikke rigtigt penge til at give fine gaver og gå ud osv. Men det er da lidt vildt alligevel, at der er gået 4 år?!)